Udvandring til
Amerika
Den store bølge af
udvandring fra Europa tog sin begyndelse efter Napoleonskrigenes
afslutning i 1815. På de 100 år frem til 1. verdenskrig udvandrede mere
end 50 mill. europæere.
Fra Danmark udvandrede
i denne periode ca. 300.000 mennesker, heraf hovedparten til USA. Dette
tal skal ses i relation til, at Danmarks befolkning i samme periode
voksede fra knapt 1 mill. til 2,7 mill. Der var altså et betydeligt
fødselsoverskud, og kun en mindre del heraf udvandrede.
Udvandringen fra
Danmark tog for alvor fart efter 1864 og havde sit højdepunkt i
1880'erne. Den foregik med dampskibe
dels direkte fra København, dels via Liverpool, Hamburg og Bremen. Fra
1880 var den nystiftede danske Thingvalla Linie alene om udvandrertrafik
fra København; desuden anløb rederiets skibe Göteborg og Oslo. Ramt af
flere forlis og udenlandsk konkurrence blev rederiet i 1898 købt af Det
Forenede Damp-skibs-Selskab, DFDS, der førte trafikken videre under
navnet Skandinavien-Amerika Linien.
Der var flere årsager
til denne massive udvandring:
-
Befolkningstilvæksten
i 1800-tallet var betydelig på grund af færre krige, lavere
børnedødelighed og fremgang for landbrugets korndyrkning.
-
Dansk landbrug var indtil 1870-erne baseret
på kornproduktion til eksport bl. a. til England, men på grund af
stigende kornproduktion i Nordamerika og billigere transportmuligheder med
indførelse af dampskibe, faldt kornpriserne dramatisk fra ca. 1875 og
frem til århundredeskiftet.
-
Befolkningstilvæksten
skabte et landarbejder- og tyendeproletariat, som havde ringe udsigt
til at få egen bedrift.
-
Denne udvikling
satte gang i en vandring fra land til by, men industrialiseringen
kunne ikke følge med til at absorbere denne arbejdskraft, og
resultatet blev arbejdsløshed i et hidtil ukendt omfang.
-
Udnyttelsen af de
enorme ressourcer i USA kunne absorbere en betydelig indvandring i
takt med, at opdyrkningen af prærien flyttede vestpå, jernbanelinier
skulle anlægges over store afstande, og den amerikanske storindustri
blev etableret.
-
En liberal
økonomisk politik i USA gjorde det let at etablere sig, og arealer
til opdyrkning blev foræret væk til dem, der ville gå i gang.
-
Indførelse af
dampskibe på emigrantruterne fra omkring 1850 gjorde rejsen
hurtigere, billigere og sikrere for udvandrerne.
-
I takt med
etableringen af flere kommercielle emigrantruter øgedes konkurrencen,
og der blev agiteret og annonceret kraftigt. Lokale agenter fandtes i
de fleste byer. Således havde
dagbladet "Vestjylland" og senere "Herning Folkeblad" fx i
1880'erne næsten dagligt store annoncer for Thingvalla Linien og andre
emigrantruteselskaber. Skibsselskaberne havde lokale agenter, fx købmænd
i Herning. Samtidig var der annoncer fra lokale folk, der havde været i
USA, og som tilbød at vejlede om praktiske forhold. I annoncerne omtaltes
høje lønninger for karle og piger, samt muligheden for gratis at
erhverve et stykke jord i Nordamerika.
Udvandringen fra
Danmark var forholdsvis mindre end fra Norge og Sverige. Det skyldes at
dansk landbrug havde et stort behov for arbejdskraft, og at opdyrkningen
af heden i Vestjylland muliggjorde en indre vandring fra de mest
arbejdsløshedstruede egne, som fx Lolland-Falster. Det var den løsning,
som Adolph
Ferdinand Christian Dieckmann valgte.
Den største udvandring
foregik fra Lolland-Falster, hvor mere end hver tiende indbygger
udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet. Også store grupper kom fra
København, Sydfyn, Østjylland og Nordjylland, medens udvandringen fra
Vestjylland var betydeligt mindre, svarende til ca. 1 per 30 indbyggere.
De grupper, der især udvandrede var
landarbejdere, samt ufaglærte og tyende fra byerne.
|