Udvandring til Amerika
Den store bølge af udvandring fra Europa tog sin begyndelse efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815. På de 100 år frem til 1. verdenskrig udvandrede mere end 50 mill. europæere.
Fra Danmark udvandrede i denne periode ca. 300.000 mennesker, heraf hovedparten til USA. Dette tal skal ses i relation til, at Danmarks befolkning i samme periode voksede fra knapt 1 mill. til 2,7 mill. Der var altså et betydeligt fødselsoverskud, og kun en mindre del heraf udvandrede.
Udvandringen fra Danmark tog for alvor fart efter 1864 og havde sit højdepunkt i 1880'erne. Den foregik med dampskibe dels direkte fra København, dels via Liverpool, Hamburg og Bremen. Fra 1880 var den nystiftede danske Thingvalla Linie alene om udvandrertrafik fra København; desuden anløb rederiets skibe Göteborg og Oslo. Ramt af flere forlis og udenlandsk konkurrence blev rederiet i 1898 købt af Det Forenede Damp-skibs-Selskab, DFDS, der førte trafikken videre under navnet Skandinavien-Amerika Linien.
Der var flere årsager til denne massive udvandring:
-
Befolkningstilvæksten i 1800-tallet var betydelig på grund af færre krige, lavere børnedødelighed og fremgang for landbrugets korndyrkning.
-
Dansk landbrug var indtil 1870-erne baseret på kornproduktion til eksport bl. a. til England, men på grund af stigende kornproduktion i Nordamerika og billigere transportmuligheder med indførelse af dampskibe, faldt kornpriserne dramatisk fra ca. 1875 og frem til århundredeskiftet.
-
Befolkningstilvæksten skabte et landarbejder- og tyendeproletariat, som havde ringe udsigt til at få egen bedrift.
-
Denne udvikling satte gang i en vandring fra land til by, men industrialiseringen kunne ikke følge med til at absorbere denne arbejdskraft, og resultatet blev arbejdsløshed i et hidtil ukendt omfang.
-
Udnyttelsen af de enorme ressourcer i USA kunne absorbere en betydelig indvandring i takt med, at opdyrkningen af prærien flyttede vestpå, jernbanelinier skulle anlægges over store afstande, og den amerikanske storindustri blev etableret.
-
En liberal økonomisk politik i USA gjorde det let at etablere sig, og arealer til opdyrkning blev foræret væk til dem, der ville gå i gang.
-
Indførelse af dampskibe på emigrantruterne fra omkring 1850 gjorde rejsen hurtigere, billigere og sikrere for udvandrerne.
-
I takt med etableringen af flere kommercielle emigrantruter øgedes konkurrencen, og der blev agiteret og annonceret kraftigt. Lokale agenter fandtes i de fleste byer. Således havde dagbladet "Vestjylland" og senere "Herning Folkeblad" fx i 1880'erne næsten dagligt store annoncer for Thingvalla Linien og andre emigrantruteselskaber. Skibsselskaberne havde lokale agenter, fx købmænd i Herning. Samtidig var der annoncer fra lokale folk, der havde været i USA, og som tilbød at vejlede om praktiske forhold. I annoncerne omtaltes høje lønninger for karle og piger, samt muligheden for gratis at erhverve et stykke jord i Nordamerika.
Udvandringen fra Danmark var forholdsvis mindre end fra Norge og Sverige. Det skyldes at dansk landbrug havde et stort behov for arbejdskraft, og at opdyrkningen af heden i Vestjylland muliggjorde en indre vandring fra de mest arbejdsløshedstruede egne, som fx Lolland-Falster. Det var den løsning, som Adolph Ferdinand Christian Dieckmann valgte.
Den største udvandring foregik fra Lolland-Falster, hvor mere end hver tiende indbygger udvandrede i anden halvdel af 1800-tallet. Også store grupper kom fra København, Sydfyn, Østjylland og Nordjylland, medens udvandringen fra Vestjylland var betydeligt mindre, svarende til ca. 1 per 30 indbyggere. De grupper, der især udvandrede var landarbejdere, samt ufaglærte og tyende fra byerne.
 |
Annonce for emigrantfart i "Vestjylland" (Herning Folkeblad) 4. februar 1882. |
 |
Annonce for emigrantfart i "Herning Folkeblad" 1. juli 1885. |
 |
Udvandrere på Larsens
Plads (1890). Edvard Petersen. Tilhører Aarhus Kunstmuseum. |
 |
Et udvandrerskib ved
Larsens Plads. Træsnit efter tegning af Vilhelm Tilly. Fra "Illustreret Tidende" 23. april 1882. |
| Centrum
for emigrantfarten fra København var Larsens Plads, der lå ved
havnefronten lige foran Amalienborg Slot, dér hvor Amaliehaven
ligger i dag.
På internettet er det muligt at søge direkte i udvandrerprotokoller fra Købehavn, emigrantlister fra Hamburg og immigrationslister fra Ellis Island, New York. Kilder: |
|