København i 1840'erne

Efter en lang stilstandsperiode efter englandskrigen og Københavns bombardement i 1807 var der atter ved at komme vækst i handel og økonomi. København havde i 1840 ca. 120.000 indbyggere, og byen var forsat omgivet af volde med byporte, der blev låst om natten.

I 1840'erne åbnedes voldene og på en del af vester vold åbnede Tivoli i 1843.

Det var guldalderens København. Personer som Søren Kirkegaard, H.C. Andersen, ægteparret Heiberg, brødrene Ørsted og N.F.S. Grundtvig var kendte profiler i bybilledet.

J.C. Jacobsen bryggede i begyndelsen af 1840'erne sit øl i bryggergården i Brolæggerstræde, og Carlsberg blev grundlagt 1847.

Befolkningstilvæksten var betydelig, og overbefolkede boliger med elendig vandforsyning og kloakering førte til slum og hyppige epidemier af tyfus og kolera. Gadernes rendesten anvendtes som åbne kloakker, og brolægningen var dårligt vedligeholdt. Gadebelysningen bestod af tranlamper. Gaslamper til gadebelysning kom først i 1857.

Tilbage til forsiden

Tilbage til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann