Peter Frank: En andels-pioner i Præstø amt. Andelsbladet, årgang 53, side 899-900, 1952.

En andels-pionér i Præstø amt

I Anledning af Kindvig brugsforenings 75 års jubilæum i foråret udsendtes et lille festskrift. På grundlag af dette gengiver bibliotekar Peter Frank efter redaktør H.P. Olsen, »Næstved Tidende«, og de gamle protokoller, et lille rids af andelsbevægeIsens forudsætninger og første år på Præstøegnen.

Det store Mern sogn syd for Præstø blev allerede fra midten af forrige århundrede et foregangssogn. Det skyldtes særlig en enkelt mand, pastor Peter Rørdam, der kom som sognepræst til Mern 1841 og sad i embedet i femten år. Rørdam var både i sin kirke og udenfor kirken en vækker. Der skulde sættes noget i gang, ske noget, skabes liv og røre - og undertiden sporedes dette langt ud over sognegrænserne. Folkefesterne i Mern Hestehave – de første folkefester på Sjælland - som Rørdam indbød til sammen med sognefoged Lars Larsen, Sageby, begyndte et par år efter pastor Rørdams ankomst til Mern, og fortsatte iøvrigt så længe han var sognepræst her. Det var sommerfester, der i de grønne omgivelser samlede folk i tusindvis fra det halve Sjælland og gjorde navnet Mern kendt i vide kredse.

Ved valget 5. oktober 1848 til den Grundlovgivende Rigsforsamling såvelsom til det første valg i Præstøkredsen til folketinget var to af kandidaterne fra Peter Rørdams sogn - et vidnesbyrd om at der også politisk set var liv og røre i denne egn. Også på det kommunale område brød det folkelige selvstyre tidligt igennem i Mern sogn, takket være en række dygtige sognerådsformænd, der med Hans Pedersen, Kindvig, i spidsen brød med det gamle sogneforstandersystem og fra midten af halvfjerdserne fik det kommunale arbejde lagt i faste rammer. Så kom andelsbevægelsen, der blev udformet gennem andelsmejerier, andelsslagterier og brugsforeninger, og blev en mægtig løftestang for landbruget og hele vort erhvervsliv - efter at kornsalgets økonomi i sidste halvdel af halvfjerdserne var brudt sammen og havde bragt landbruget ud i den alvorligste krise i mands minde.

Driften måtte lægges helt om, hvilket den blev i løbet af den sidste snes år op mod århundredskiftet. Pengene var få og små, og økonomien i landbruget vanskelig, men modet hos landbrugets mænd svigtede ikke. For små midler rejstes der et beundringsværdigt led i den nye økonomi: de mange produktions- og indkøbsforeninger. I Mern sogn kom brugsforeningen i 1877. En junidag for 75 år siden indbød lærer Johan Kristian Dieckmann til et møde i Kindvig skole med det formål at stifte en brugsforening for hele sognet med udsalgssted i Mern. Den første bestyrelse kom til at bestå af lærer Dieckmann som formand, regnskabsfører og kasserer, og den øvrige bestyrelse bestod af to gårdmænd og to smede! Man begyndte under meget beskedne forhold, og herom oplyser den gamle forhandlingsprotokol: »Tømrer Hans Hansen af Kindvig indretter 2 Fag Hus i den søndre Ende af sit Hus til Butik og Pakrum for egen Regning og holder det vedlige paa Fag og Tag.« Udsælgeren fik kun 20 kroner årlig i husleje fra brugsforeningen, og da han var en ældre mand, forestod hans ugifte datter i 14 år butikken - til alle medlemmers tilfredshed. I disse første år kom omsætningen ikke over en snes tusinde kroner årlig – i dag har foreningen en god moderne bygning og en omsætning på 300.000 kr. De første tredive år, da den »sad til leje« hos uddeleren, er nu blot historie.

Lærer Dieckmann blev en pioner for andelsbevægelsen og for folkeoplysningen på sin egn. Han var født i små kår i Knudsby skole ved Vordingborg 1844. Tyve år gammel dimitteredes han fra Jonstrup seminarium og var derefter i samfulde 11 år hjælpelærer hos lærer Rydal i Viemose skole. Der må have været meget små kår i denne afhængige stilling, og han var tilmed i en del år svagelig af helbred, men klarede sig ved en hårdhændet kur. De gamle beboere ved Bahl strand vidste længe efter at berette om, hvorledes lærer Dieckmann hver morgen kom vandrende og tog sit bad i Ulfssund. Dækkede isen vandet om vinteren, lånte han en isøkse hos fisker Vallebo, huggede en våge og gik modigt i, hvorefter han spadserede frisk og oplagt hjem til sin skolegerning. Kuren hjalp, så han efterhånden erhvervede sig et jernhelbred, der trods hans store arbejdsomhed holdt et langt liv igennem.

Der sporedes hurtigt fremgang i Kindvig skole, da lærer Dieokmann blev kaldet dertil 1875. Han blev en lærer af format, der ved træffende billeder og sammenligninger, forstod at gøre emnet levende både for små og store. Som i sin skole var han også som folkelig foredragsholder en mand, folk gerne samledes for at høre. Også på dette område ydede han på egnen sit gode bidrag til den folkelige oplysning. Få år efter brugsforeningens start fik han stiftet en sognesparekasse, der fik en betydelig virksomhed til gavn for mange, og for hvilken lærer Dieckmann var leder til sin død 1921.

Ved siden af sin skolegerning var han en meget interesseret landmand, i 1886 købte han en forfalden, mindre gård nær skolen, drev den op og ombyggede længerne 1893. Fem år efter var han virksom for oprettelsen af andelsmejeriet i Mern, og han var formand for dette i årene 1904-08. Han var altså en mand, der både i sit eget og det fælles var en udpræget foregangsmand, af den type, vi lidt ældre endnu kan huske, men som desværre er ved at blive glemt. Det var tit folk med stor energi og rige evner, der gik i spidsen for andelsarbejdet. I brugsforeningen var han først formand og regnskabsfører til 1890. Da kom der ønsker frem om at gøre foreningen til en ”Husholdningsforening”, så planen må have været at ophæve butikken? – Lærer Dieckmann trådte nu ud af ledelsen i seks år – i hvilke formanden skiftedes hele tre gange – men blev derefter enstemmigt indvalgt på ny og var formand til 1916, da han afgav formandsposten til en anden, men klarede regnskab og kasse til sin død i 1921.

Lærer Dieckmann har været en tro lærling af Rocdale-mændene, i vedtægterne til den af ham stiftede brugsforening var der også et afsnit om et ”Oplysningsfond”. Gentagne gange i halvfemserne og ind i det nye århundrede ses det af regnskabet, at der er bevilget små beløb, ialt et par hundrede kroner, til den også af lærer Dieckmann stiftede læseforening ”Arnen”.

Også på dette område virkede han ved hjælp af en bogsamling - som sikkert var anbragt i skolen under hans tilsyn og udlån – for øget oplysning. Engang i året 1906 gav ”Oplysningsfonden” tilskud til en ung mands højskoleophold! Det hedder herom i protokollen: ”Bestyrelsen blev bemyndiget til at anvende ca. 30 Kr. til Ungkarl Jens Peter Hansen, Kindvig, til Hjælp til et Ophold på en Højskole, forudsat at han ikke ved anden Hjælp kunde komme til at anvende dem i nævnte Øjemed.” – Måske der har været en tanke om at ansætte nævnte ungkarl som uddeler efter veloverstået skoleophold? Men det nævner den gulnede protokol ikke noget om.

- Som et kuriosum kan nævnes, at den gamle skik fra de ældste brugsforeninger at holde opgørelse og generalforsamling hvert fjerdingår bevaredes gennem hele hans lange ”regeringstid” og først afløstes 1927 af to årlige opgørelser. Først 1907 kom Kindvig brugsforening med i F.D.B. – noget der har været karakteristisk for andre af de ældste foreninger. Man havde fået sine leverandører i købstaden og var bundet til dem med ofte personligt kendskab og tillidsforhold. Og dette var naturligvis en værdi i disse tider, da hverken bestyrelse eller udsælger havde nogen egentlig varekendskab. Først efter 30 års forløb fik Kindvig brugsforening en handelsuddannet uddeler.