Hoveri

Hoveri betegner det arbejde, som en fæstebonde havde pligt til at udføre for godsejeren, som en slags betaling for brugsretten til fæstegården. Hoveri opfattes ofte som slaveri, og i forbindelse med bondefrigørelsen, der indledtes med stavnsbåndets ophævelse i 1788, og den efterfølgende overgang til selveje, blev det gradvist afskaffet, men det skete først endeligt langt oppe i 1800-tallet.

Hoveri blev forvaltet meget forskelligt, men det var fastlagt i et regelsæt, der var ens for alle landsbyens bønder. Sammensætningen af de enkelte arbejdsopgaver varierede efter det lokale behov, og mindre gårde kunne have ½ eller ¼ hoveri.

Hoverireglementet for nogle landsbyer på Sydsjælland under Rosenfeldt og Aunø godser blev senere trykt og er bevaret i Det Kongelige Bibliotek. Det giver et godt billede af omfanget og arten af fæstebondens hoveriarbejde. Læs hoveri-reglementet.

Vi er så heldige, at det bevarede hoveri-reglement netop omfatter den fæstegård, som Niels Isaksen og hans søn Isak Nielsen drev i Over Vindinge, Sværdborg sogn på Sydsjælland i årene 1776 - 1857, samt den gård, som Isak Nielsens svigerfader Henrik Nielsen havde fæstet i landsbyen Svinninge i samme sogn. Det konkrete hoveriarbejde for disse fæstebønder kan derfor aflæses, og det er omtalt under de enkelte forfædre. Se kobberstik af bønderne på hovarbejde ved Vordingborg.

Baggrunden for udarbejdelse af dette hoveri-reglement var, at de tidligere kongelige jordbesiddelser, der i form af Vordingborg Rytterdistrikt omfattede det meste af Sydsjælland, i 1774 blev solgt til private ved en auktion. Den svejtsiskfødte handelsmand og direktør for Det asiatiske Kompagni, Reinhard Iselin købte flere godser, bl.a. Rosenfeldt, der fik navn efter den by i Sydtyskland, som hans slægt stammede fra.

På grund af nogle efterfølgende omlægninger af fordelingen af landsbyer mellem de enkelte godser, fik amtmanden til opgave at udarbejde et nyt hoveri-reglement for de landsbyer, der hørte under Rosenfeldt og Aunø Godser. Reglementer blev skrevet 14. november 1777 og godkendt af kongen ½ år senere. Det er det så heldigt, at omfanget af hoveri både før og efter fremgår af reglementet.

I tiden under rytterdistriktet var bøndernes (rytterbøndernes) opgave at holde et antal ryttere inkl. udstyr til brug for kongens krigstjeneste. Ved rytterdistriktets nedlæggelse blev dette erstattet af hoveri i henhold til en kongelig forordning fra 1773. Hoveriet for bønderne under Rosenfeldt gods udgjorde i årene 1774 - 1778 51 spanddage, hvor bonden mødte op med en vogn og et spand heste, samt 121 gangdage, hvor han stillede med én mand til det foreskrevne arbejde. Dvs. at der skulle ydes hoveriarbejde gennemsnitligt hver anden dag, men formentlig lå arbejdsdagene tættere i sommerhalvåret, hvor bonden også havde brug for mest tid til at passe sin fæstegård.

Se arbejdsopgaverne i Rosenfeldts hoveri 1774 - 1777.